Trænerteamet denne sæson består af Mette Dalsgård Bergmann, Mette Tang Sørensen, Morten Würtz, Rasmus Fjederholt og Jesper Raalskov.
Nogle af os har mange års erfaring med trænergerningen, mens andre i teamet prøver trænerrollen af for første gang. Fælles for os alle er dog, at vi elsker badminton.
Vi har en inkluderende tilgang til vores træning i badminton. Det vil sige, at det skal være sjovt for alle at spille badminton og deltage i vores træningssessioner. Selvom det enkelte barns glæde ved badminton kommer først, så forsøger vi dog også at indarbejde teknikker, fifs og finesser i løbet af vores træningssessioner. Så jo mere øvede børnene bliver, jo mere bygger vi på deres færdigheder i badminton. Det kan eksempelvis være, at vi øver serv, clear, drop eller smash. For de mindst øvede børn handler det om at holde rigtigt på ketcheren, kende stregerne og træne evnen til at holde bolden i spil.
Vi glæder os til at byde dit barn velkommen til badminton i Virklund.
Bh
Trænerteamet