Virklund Boldklub er meget taknemmelige for den støtte, som vi modtager fra mange virksomheder - både lokale og i området som helhed. Uden denne støtte ville det være meget svært at drive klubben på det niveau, vi gerne vil - til gavn og glæde for vore medlemmer.
Vort udgangspunkt er, at medlemskontingentet dækker de direkte udgifter ved den pågældende idrætsgren samt et vist beløb til dækning af klubbens faste omkostninger. Men vi ved også, at der er endog meget store forskelle i driftsudgifter fra idræt til idræt, både løbende og ikke mindst i nødvendige investeringer i materialer og udstyr.
Derfor er det dejligt, at vi har en god opbakning fra vore sponsorer, så vi kan dække disse behov.
Man kan vælge at støtte Virklund Boldklub gennem flere slags sponsorater og både som firma og privatperson - læs f.eks. om mikrosponsorater via OK benzinkort herunder.
Spørgsmål angående sponsorater kan rettes til hovedbestyrelsen.
Virklund Boldklub har et samarbejde med EDC Torben Larsen når du skal sælge din bolig. Hvis du skal sælge din bolig så tag fat i Jeppe Skov
HD Bolig, når du skal bygge
Fliseforum har leveret adskillelige sponsorater og er en aktiv del af boldklubben. Derudover har de sponseret fliser til vores fritidscenter. Kontakt Jens Borup, og nævner du Virklund Boldklub er der helt sikkert en god handel.
Uffe og Susanne Jacobsen har været en væsentlig del af boldklubben de sidste mange år, Susanne som en del af håndbold og Uffe som en del flere projekter i og omkring boldklubben. Silkeborg Beslag og Værktøj tilbyder en bred palet af værktøj, søm/skruer, arbejdstøj, maling og meget mere.
Handelsbanken har længe sponseret vores håndbold afdeling og tager aktiv del i lokallivet, så tag gerne en uforpligtende snak med Handelsbanken næste gang du skal have kigget på økonomien.
Dagli´Brugsen er en af de vigtigste faktorer i Virklund Boldklubs udvikling. Dagli´Brugsen er en af vores største sponsorer og er altid åben for nye projekter og idéer. Så skal du handle ind, så bak gerne op om vores lokale Brugs, da de også bakker op om os.